Et bålfad er det naturlige samlingssted for familie og venner en lun sommeraften eller til søndagshygge med snobrød. Bålfadet gør det nemt og sikkert at tænde bål i haven eller på terrassen. Det, at du ikke skal til at anlægge et stort bålsted midt i haven, er dejligt bekvemt. Vi nyder selv at placere bålfadet på terrassen, men nogle gange er det bare bedst på græsplænen fordi her er mere læ for vinden.

Bålfadet er det oplagte valg som bålplads til hygge, men man kan også købe tilbehør, så der kan laves mad hen over bålfadet. Mad lavet over et rigtigt bål smager bare bedre!

People like us we don’t
need that much, just someone that starts the spark in our bonfire hearts

James Blunt

Opskrift på S’mores eller “some mores”:

  • Skumfiduser (dem du bedst kan lide) ristet let over bål
  • Kiks (frit valg) men mariekiks er godt
  • Den ristede skumfidus lægges imellem to kiks og det smager bare skønt 🙂
vores Anbefalinger til valg af bålfade

Overvejer du et nyt bålfad, er her nogle gode råd, inden du køber det første og bedste bålfad, du kan finde.

En af fordelene ved og grunden til, at bålfade er så populære, er, at de kan stilles overalt, og er det, hvad du ønsker, skal du huske at få fod på dit bålfad. Det gør det nemt at stille den på terrassen, uden at den risikerer at vippe.

Snobrød og/eller varmekilde?

Skal bålfadet bruges som centrum for familiens snobrødsbagning, er det en god idé at få et fad uden høje kanter til den ene side. Derved kan alle ramme bålet med deres snobrødspinde. Ønsker du derimod at bruge det som en varmekilde, er det en fordel at finde et fad med en høj side, hvorved varme projekteres hen, hvor I sidder.

Skal fadet derimod mere virke som bålplads, er det en god idé at vælge et stort fad, da du herved kan have mere brænde i det. Det giver mulighed for et større bål, og så er Sankt Hans jo også reddet!

Nogle bålfade er virkelig flot lavet med både granit og stål. Her vil det være flot at finde en rigtig god placering, hvor du ofte ser det på din vandring rundt i haven. Den permanente placering i haven gør det nærmest til en skulptur og kan virke som blikfang, selv når der ikke er ild i det.

Vil du gerne lave rigtig mad på bålfadet, så kan nogle af produkterne fra fx Bonfire klart anbefales. Her fås et utal af tilbehør, der kan gøre madlavningen meget sjovere. Her kan du også få den meget anvendelige trefod, du kan hænge riste, gryder og pander i.

:: BONFIRE BÅLFAD MED BEN ø68 cm ::

Det første eksempel bliver nødt til at være et fra Bonfire. De laver simpelthen nogle af de fineste bålfade, der findes. Elegante, stabile, praktiske og kan udvides med alt mulig tilbehør. Får du senere lyst til at lave mad direkte over bålet, så er den her løsning fra Bonfire altså virkelig god.

Det her ildsted er rigtig fint. Bonfire har også en løsning, som du kan læse mere om nedenunder, uden de lange ben. Fadet med påmonterede ben giver fleksibilitet og god “arbejdshøjde”. Med benene på er fadet hævet 50 cm over jorden. Selve fadet har en diameter på 68 cm. I basispakken følger der 3 beslag med, der er beregnet til de 3 ben, der holder både grillristen og gryden. Grillristen og gryden mv. er ekstratilbehør, men har man lyst til at koge suppe eller lave en gryderet over bål, så giver det rigtig god mening at vælge de 3 ben til samt risten og gryden. Senere kan panden fx købes til.

Dette Bonfire bålfad er lavet i sort emalje, som du kender fra en almindelig kuglegrill. Det er fin kvalitet og kan sagtens holde til langt det meste, du kan udsætte det for, men føles måske ikke helt så solidt som et bålfad i støbejern. Du skal vælge dette bålfad, hvis du gerne vil bruge fadet til at lave decideret mad på og ikke kun snobrød og ristede skumfiduser.

:: Greenhand fire pit BOwl ø70 cm ::

En anden version af et bålfad med rist er denne fra det danske firma Greenhand. Risten et tilvalg, men for sammenligningen skyld har vi medtaget et billede af, hvordan det ser ud med rist på. Selve designet er elegant, og det ses tydeligt, at det her fad kan stå fremme uden ild i og stadig se pænt ud.

Fadet er i ca. samme størrelse som Bonfire, men selve Greenhand-fadet er lavet i sortlakeret stål i stedet for emalje. Det giver en del mere vægt – ca 10 kg vejer det, men også noget stabilitet til selve fadet. Hvorvidt det er pænere, er op til den enkelte, men vi synes, det er flot, som det står der. Højden inklusive de tre ben er 27 cm. Risten hedder The Fire Pit og giver fin mulighed for at riste pølser eller grille en god bøf med den helt rigtige røgsmag.

:: morsø fire pot ø45 cm ::

Det danske firma Morsø har sammen med designeren Klaus Rath designet et bålfad, der skaber hygge og hylder ilden. Den oprette form med en lavere front end bagside gør den meget velegnet som en del af en terrassens hyggelige atmosfære. Stående lidt fra siddepladsen, men tæt nok på til, at den skaber en fantastisk stemning. 

Designet er tro mod de danske designværdier og ser virkelig godt ud. Den er lavet i pladejern med varmebestandig maling. Og solid med sine 14 kg – den vælter ikke sådan lige. Hvis det er hygge, du er ude efter, er dette et fremragende valg. Er det samlingspunkt for alle vejens børn til snobrødsaften, så er det ikke den her, du søger.

Højde: 55 cm
Diameter: 45 cm

Pris ca. 1.700 kr.

:: Skagerak (trip TRap) firebowl ø75 cm ::

Helt i overensstemmelse med vores drømme om haveliv har Skagerak designet et bålfad, der kun bliver flottere og flottere med alderen. Dette bålfad i det stærke materiale cortenstål får hurtigt en meget lækker rustrød patina og kan holde til al slags vejr. Den stærke ramme og konstruktion gør, at den kan placeres overalt – også på et ujævnt underlag. 

Eneste lille overvejelse er, at patinaen godt kan misfarve omgivelserne en smule, hvis det har stået fyldt med vand i fadet i længere tid og vandet herefter bliver tømt ud over et lille område. Skal du have det til at stå på nogle sarte italienske fliser, så vælg et andet. Bortset fra det er vi helt vilde med dette fad. 

Højde: 40 cm
Diameter: 75 cm

Pris ca. 2.000 kr.

:: house doctor fireplace ø55 cm ::

Se lige det billede – hygge i store mængder. Ja, ok det er ikke os alle forundt at have den udsigt, men bålfadet er da heldigvis til at købe for almindelige penge. Stemningen kan du dog også skabe hjemme på terrassen med hyggekroge, blomster, natur og ja – et bålfad. Dette bålfad fra House Doctor er på et benstativ og står bedst på en terrasse. Vil du bruge det på græsset, så er benene nok lige tynde nok.

Det er et forholdsvist stort fad med en god dyb skål. Fadet er lavet i stål og vil dermed ruste over tid, men en grundig rengøring med børste og varmt vand kan holde det meste væk, medmindre du selvfølgelig stiller det et tørt sted efter brug.

Højde: 62 cm
Diameter: 55 cm

Pris ca. 2.600 kr.