Græsset er grønnere hvor du vander det 🙂

Der skal være plads til sjov derfor kræver det en velplejet og stærk græsplæne.

En flot grøn, tæt, jævn græsplæne er ikke en naturlighed. Faktisk er græsplænen et af de mest kunstige områder i din have. Naturligt vil græs vokse sig til tuer og knolde og indimellem tuerne vil mælkebøtter, padderokker og tidsler have fyldt pladsen. Derfor skal du for at få en dejlig blød, tæt og grøn plæne:

– Slå græsset jævntligt og klip højest 1/3 af
– Gøde græsset mindst 1 gang årligt
– Rive mos og giv luft til græsset
– Stikke kanter så det ser pænt ud
– Plænelufte så græsrødderne har gode betingelser
– Påføre topdressing og efterså
– Bekæmpe ukrudtet
– Vande plænen i tørre perioder

Altså er der en del arbejde forbundet med at holde en flot græsplæne. Men vær ikke nærvøs – her får du alle tips og tricks til at holde din græsplæne grøn, sund og flot.

:: Tip 1-7 til bedre græsslåning::

Første og vigtigste punkt i at holde en flot græsplæne er selve klipningen. Nedenfor vil du forstå hvorfor selve klipningen er så vigtig. Græsslåning er den mest tidskrævende del af at holde en flot græsplæne, og den er helt essentiel for at din græsplæne bliver flot. Græsklipningen er den vigtigste faktor for planternes vækst, udvikling og stress-tolerance. Når græsset bliver slået jævntligt, så kommer det ikke ud af den vegetative fase og bliver ved med at sætte nye blade, nye rødder og ikke mindst flere sideskud.

Undlader du at klippe din plæne vil græsplanterne begynde at danne stængel, og senere blomsterstand. Dette er meget uhensigtsmæssig hvis du ønsker et tæt plæne, da du ikke få de vigtige nye skud og sideskud. I stedet vil du få en græsplæne der ikke er tæt, laver tuer og ukrudt for gode betingelser. Græsset er en af de eneste planter, da ikke har problemer med at blive klippet hele tiden.

1) Klippehøjden må ikke være under 3 cm

Klipper du græsset for lavt skal græsplanten hele tiden forny sine bladdele og bruger derved meget store ressourcer på at forsøge at genskabe bladdene. Det trækker kræfter fra rødderne, som ikke længere har samme styrke til at modstå sygdomme, tørke, sætte sideskud og ikke mindst større risiko for ukrudt. Derfor er et godt råd ikke at klippe græsset lavere end 3 cm og, men ok op til 5 cm høj. I starten og slutningen af sæsonen bør du ikke klippe dit græs for lavt. Lad det være lidt ekstra højt ca. 5 cm er passende. På den måde er plænen ikke så udsat for frostskader.

Hvis dit græs er meget langt, må du kun klippe en tredjedel af græsset. Det skal du gøre med dages mellemrum indtil den ønskede højde på græsset igen er nået. Hvis du klipper mere end en tredjedel vil græsset miste for meget bladmasse til at lave fotosyntese og dermed gendanne nye skud. Har du prøvet at klippe meget langt græs meget kort, så vil du kunne se at det ikke er tæt i bunden, og at der går et stykke tid inden det bliver tæt igen. Indtil da er græsset mere udsat og ukrudt har gode betingelser indtil græsset igen er tæt.

2) Klip rundt langs kanten først

Det giver plads til at vende plæneklipperen på og letter græsslåningen. Derudover er du sikker på at du får taget kanterne helt ud til hjørnerne, hvilket giver en flottere plæne.

3) Ruten skal ændres fra gang til gang, men klip gerne i et mønster

Slår du græsset i samme retning gang på gang vil græsset begynde at vokse i samme retning du klipper og du får ikke en så pæn klipning ud af det. Det er pænt når græsset er klippet i mønster og her kan du foreksempel klippe det i striber på langs den ene eller anden vej eller evt. skråt fra det ene hjørne til det andet. Den skrå klipning er der ikke mange der gør, så her har du muligheden for at vise din plæne lidt frem. En anden mulighed er i cirkler, hvor du klipper dig tættere og tættere på midten.

4) Slå græsset tidligt på aftenen

Her er græsset som oftest tørt og da solen ikke længere står skarpt på himlen giver det græsset de bedste muligheder for at komme sig efter slåningen.

 5) Hvor tit skal du slå græsset

Generelt skal græsset klippes så ofte at du ikke skal klippe mere end en tredjedel af for at komme til din ønskede højde. Dvs. når det er vokset en cm ved en ønsket højde på 3 cm, så skal du ud med klipperen. Hvor hurtigt græsset vokser afhænger af sæsonen. Græs vokser ca. ved 8 grader, og du kan derfor regne med at når foråret rammer denne temperatur på regelmæssig basis så er det tid for den første slåning. Den sidste græsklipning foretages som regel i oktober. 

I starten af sæsonen kan du nøjes med 1 gang om ugen, men senere midt i den hæftige vækstsæson senere på foråret, hvor der både er varme og masser af vand gror græsset så meget at du skal klippe det to gange om ugen. Henover sommeren hvor der kommer mindre vand kan du igen ofte nøjes med 1 gang om ugen.  

6) Klippekvalitet – hold din knive skarpe

Bladene eller knivene på din plæneklipper skal være skarpe, da et uskarpt klip mere flænser græsset over end klipper. Dette flæns gør det sværere for græsset at vokse. Væksten hæmmes og din græsplæne bliver knap så tæt.

Det sløve blad på din plæneklipper gør også at det er mere besværligt at klippe græsset, da plæneklipperen har sværere ved at komme igennem. Plæneklipperne skal bruge mere benzin/strøm på at klippe og du skal bruge mere tid på at klippe græsset.

Derudover ser græs med et rent snit også bare bedre ud.

7) Regler for græsslåning – hvornår du må slå græs og hvor meget må du støje.

Hvornår er et godt tidspunkt at slå græs på er jo en individuel ting, men ikke alle naboer er enige i at græsset skal slås tidlig morgen eller sen aften. Der er faktisk ikke nogen regler der forbyder dig at slå græs kl. 6 om morgenen, men af hensyn til dine naboer anbefaler vi at du ikke slår græsset før kl. 10 og efter kl. 20 om aftenen. Derudover er spisetider også som regel et dårligt valg at slå græs i. 

Et andet godt tip er at vedligeholde plæneklipperen så den ikke støjer mere end højest nødvendigt. En plæneklipper må larme op til 98 db, hvilket svarer til støjen fra en almindelig personbil. Det er altså en del larm, så derfor er hensyn vigtigt.

:: Tip 8 – 11 til korrekt gødning af plænen::

Efter slåningen er gødningen det vigtigste faktor i din plænepleje. Det giver en flot, tæt og stærk plæne at gøde den i løbet af sæsonen. Det sikrer en stært græsplæne der værner mod mos og ukrudt i din plæne.

8) Græsafklip som gødning

Klipper du dit græs ofte eller med græsslåmaskine med bioklip så er dette faktisk en rigtig god gødning til din græsplæne. Du slipper også for at samle græsset op og du gøder din græsplæne på samme tid. Er du ikke så god til at få klippe dit græs ofte nok så du klipper langt græs af, så bør det samles op så afklippet ikke kvæler græsset nedenunder. Denne naturlige gødning kan ikke gøre det 100% ud for den næring din græsplæne skal have henover en sæson, men det er en stor hjælp. Bruger du robotplæneklipper giver det sig selv. Her er afklippet så småt at det naturligt falder ned mellem græsset og bliver til muld i løbet af kort tid.

9) Valget mellem kunstgødning (NPK) eller organisk gødning

De fleste gøder deres græsplæne med almindelig NPK gødning. Det er en kunstgødning fremstillet til at give din græsplæne lige præcis de nærringsstoffer den har brug for. Den er nem at optage for den græsplæne og billig i indkøb. Denne gødning er benævnt efter de tre elementer

  • Nitrogen (kvælstof),
  • Phosfor (fosfor),
  • Kalium.

De værdier du ser efter indholdet fx 12-2-4 betyder at der er 12% Nitrogen, 2% Phosfor og 4% Kalium. Tallet er angivet i procent i forhold til det indhold der er i gødningsproduktet. Udover de 3 makrogødningsstoffer, er der også i NPK gødningen magnesium, mangan, svovl og andre mikronæringsstoffer. Alt sammen er designet til at give din plæne den energi der skal til for at gro.

Nogle NPK gødninger er specialiseret imod græs og andre er generelle i forhold til almindelig havegødning. Den type gødning de fleste græsplæner har brug for er i blandingsforholdet 14-3-15, hvilket betyder at der er meget kvælstof og kalium og noget mindre fosfat. Dette er den mest almindelige NPK til græsplæner. Der er udviklet special gødninger til dem der har robotplæneklipper. Her er blandingsforholdet 16-2-7. Her er ændret lidt i blandingsforholdet, da græsafklip altid får lov at ligge og formulde.

Organisk gødning er lavet på 100% naturlige ingredienser, hvilket kan være fra køer, heste, høns eller planterester. Fordelen ved organisk gødninger er at det gøder på en lidt anden måde en NPK gødning. Organisk gødning optages langsommere af din græsplæne, og da næringsstofferne frigives langsommere vokser græsset også langsommere. Det giver stadig en tæt flot græsplæne, men du ser ikke den voldsomme vækst som en NPK gødning kan give. Det kan spare dig for et par runder med græsslåmaskinen. Derudover skal du heller ikke gøde så ofte med organisk gødning da det optages langsommere end NPK gødning.

Organisk gødning er også godkendt til økologisk dyrkning, hvilket kan være noget du vil have med i dine overvejelser.

10) Gødningsplan til din græsplæne – “lidt men ofte”

Mindst en gang om året skal der gødes – uanset om du lader dit græsafklip ligge eller ej. Gødningsplanen afhænger af mange forskellige forhold fx om du lader afklip ligge eller ej. En generel regel er lidt men godt og derfor er det en god ide at dele din gødning op i mindst 3 portioner. En gødningsplan med NPK 14-3-15 gødning kan derfor være som følgende:

  • Slut marts til midt april gødes med 2 – 2½ kg gødning per 100 m2
  • I juni (starten af juli kan også være ok) gødes med 2 – 2½ kg gødning per 100 m2
  • I september gødes 1½ – 2 kg gødning per 100 m2

På denne måde fordeler du gødningen over hele sæsonen og risikerer ikke at overgøde og dermed svites dine græsplanter af ved at give dem for meget på en gang.

En gødningsplan for organisk gødning kan være som følgende:

  • Slut marts til midt april gødes med 3 – 3½ kg gødning per 100 m2
  • I september gødes 1½ – 2 kg gødning per 100 m2

Du skal altså ikke gøde så ofte med organisk gødning da det tager længere tid om at blive optaget af din græsplanter.

11) Udstrøning af gødning

Dette kan foregå med enten en maskine – en gødningsspreder eller ved håndkræft. Har du en stor plæne anbefaler vi at du anvender en maskine til det ellers bliver det formentligt for hårdt for hånden. Hvis du går ved håndkræft kan det være letterere at vurdere hvor stor doseringen er, men det er sværere at få gødning jævnt strøet ud. Hvis du ikke er påpasselig vil du få nogle græs der vokser ekstra hurtigt lige der hvor du gødet og næsten ikke hvor du missede.

:: Tip 12 – 14 til kampen mod mos::

I nogle plæner er der rigtig meget mos, som i næsten ingen græs. Det kan der være mange årsager til, men grundlæggende så trives mos og græs på 2 forskellige måder.

  • Græs elsker lys, har lange rødder og dermed brug for luftig jord og skal løbende have tilført masser af næring
  • Mos er det modsatte her er det skygge, korte rødder og kan sagtens leve med hård jord og lever også fint i en næringsfattig jord.

Derfor skal du gøre noget ved alle 3 ting – den skal have lys, luft og næring. Ovenstående punkter med korrekt klipning styrker græsset i sin kamp for at vinde pladsen, så det skal du selvfølgelig også følge.

12) Giv græsset lys eller brug græsfrø til skygge

Ligger hele eller dele af din græsplæne i skygge af store træer, hække og buske så vil mosset have en fordel over græsset. Det er en ulig kamp og med tiden vil mosset tage det meste af pladsen fra græsset. Det med at give græsset lys er ikke så nemt, da du formentlig holder meget af dine træer, hække og buske. Så hvis du ikke kan give græsset lys, så skal du forsøge at bruge græsfrø der lever godt i skygge. Her har producenterne af græsfrø udvilket specielle græsser der er udviklet til at klare skyggeforhold.

Bemærk at græfrø til skyggeområde ikke helt så godt tåler slid som almindelig græsfrø, og græsset har også godt af at være en anelse længere end almindeligt græs. Så klipper du den øvrige plæne ved 3 cm, så kan du hvis det er muligt lade den del af plænen der ligger i skygge være 4 cm. Årsagen er at græsset lidt bedre fanger solens sparsomme stråler på denne måde.

13) Luft plænen og giv græsrødderne gode betingelser

Punkt nummer to i kampen mod mos skal sikre at du får luftet jorden i din græsplæne. Græs har brug for at kunne arbejde rødderne godt ned i jorden, hvorimod mossets rødder ligger helt i overfladen af græsset. Har du en hård jord, hvor græsset ikke kan trænge ned giver du mosset gode betingelser for at vinde kampen. Derfor skal du årligt lufte eller skære riller i din græsplæne, så rødderne får optimale betingelser for at vokse.

Metoden der bruges til at lufte plænen vil oftest være ved brug af en plænelufter eller vertikalskærer. Mange gange kommer det i samme maskine, hvor du kan skifte mellem skær og luftning. En plænelufter kaldes ofte også bare for mosfjerner. Luftning er nogle spå pigge der prikker hul i græsplænen og dermed lufter den. Den tager mosset med op og du kan herefter rive det sammen. Det er kun delvis effektivt i forhold til den forebyggende effekt mod mos, men fint hvis din græsplæne ellers er i god stand. Skal du lidt grovere til værks eller er det første gang, så er en vertikalskæring bedre. En vertikalskærer snitter lange striber i græsset og giver masser af luft til græsset. Den fjerner også masser af mos, og alt mulig andet. En eftersåning er ofte nødvendig, men græsset kommer sig trods alt hurtigt efter denne omgang.

En alternativ metode er at du bruger en almindelig greb til at prikke huller. Dette gør du ca. med 10 cm afstand. Har du en stor plæne kan det være en uoverksuelig metode, men den virker og giver stadig luft til din græsplæne.

14) Gødning og kalk

Du kan læse mere om gødning i afsnittet af samme navn før dette afsnit om mos.

Kalkning af græsplænen har været et almindeligt råd gennem mange år, men man skal være lidt forsigtig med at kalke sin græsplæne. Ved at kalke hæver du PH værdien i jorden. Græs har det bedst med en PH værdi omkring 5,5 – 7. Mos er derimod ligeglad med PH værdien – den kan sagtens leve under både meget højere og meget lavere PH værdier. Derfor skal du måle PH værdien i jorden inden du kalker, sådan at du ikke risikerer at komme uden for græssets ønskede PH værdier.

– En sandet jord: Her er virkningsgraden af kalk høj og du skal være meget forsigtig med at give for meget
– En leret jord: Virkningsgraden er ikke så høj, så her skal mere kalk til vor at få samme virkning
– Almindelig god muldjord: Her er virkningen normal og virkningen ligger midt imellem sandet og leret jord.

En gammel græsplæne der ikke har fået kalk i mange år har ofte glæde af kalk, da dyrkning af jorden sænker jordens PH værdi over tid. Det bedste råd er dog at få taget en jordprøve / PH test inden du kaster dig ud i at kalke. Producenterne af gødning laver også en PH test – den er billig i indkøb og giver dig sikkerhed for om du bør kalke eller ej.

Hvornår skal du kalke? Du skal kalke når der en del regn på vej – uanset årstid. Kalk tager lang tid om at blive opløst, så vælg et tidspunkt fx forår, efterår eller vinter hvor du er rimelig sikker på at der kommer noget regn efterfølgende.

:: Tip 15-17 Topdressing og eftersåning af græsplæne ::

Vil du have en rigtig flot græsplæne, så er dette punkt ikke til at komme udenom. Det er ikke et must at du topdresser og eftersår din græsplæne, men den vil takke dig ved at give dig en tæt, jævn og grøn græsplæne som gevinst.

Topdressing består af findelt kompost og bakkesand. Selvom det ikke lyder så avanceret er det guld for din græsplæne. Den findelte kompost og sandet gør at din plæne bliver mere plan og jævn samtidig med at du tilføjer den masser af naturlig næring. Har du en hård lerjord er topdressing særlig god til at gøre din jord blødere.

  • Start med at få luftet din plæne som nævnt ovenfor
  • Riv græsset væk og sørg for at græsset er klippet kort
  • Fordel derefter topdressingen og riv den ned i græsset
  • Efterså græsset med eftersåningsgræsfrø

15) Sådan lægger du topdressing ud

Topdressing skal spredes ud over hele græsplænen, men ikke alle steder skal have lige meget. De steder hvor din græsplæne har ujævnheder  skal udjævnes med topdressingen. En god bred rive med tænderne opad kan jævne mindre områder og massere topdressingen godt ned i græsset. Derved risikerer du ikke at kvæle dit nuværende græs samtidig med at huller bliver jævnet flot ud. Har du et stort areal der skal jævnes kan du også fordele topdressingen med en palle du trækker rundt hen over græsplænen.

Topdressing skal fordeles i op til ca. ½ cm tykt lag. Det skal ikke være tykkere da det ellers vil svitse græsset eller lukke af for græsset underneden. Har du brug for at jævne mere ud, bør du gøre det med sand eller noget almindelig havejord – fx harpet muld.

16) Hvornår skal du lægge topdressing ud

Det er bedst i april – maj at gøre dette arbejde. Græsset er kommet i gang, jorden er blevet varmere, men der er stadig en masse vand i jorden til at græsset kan få godt fat igen. Har du ikke fået det gjort her så kan juni-juli også være en mulighed. Dog vil det når det meget tørt være bedre at vente lidt til at der er lidt vand i udsigt. Man kan også strø et tyndt lag topdressing ud i september.

17) Eftersåning

Denne del af græsarbejdet er prikken over i’et. Græsset kan godt komme sig af sig selv uanset selvom om du både har vertikalskæret og topdresset, men den bliver tættere hurtigere og du undgår en del ukrudt ved at sikre at græsset dækker al jorden. Har du dækket en del store huller til, så er en eftersåning nødvendig. Det er kun mælkebøtter der kommer velvilligt op igennem selv et tykt lagt jord. 

Eftersåning skal helst gøres jævnt og hele plænen med græsfrø der er egnet til det. Her laver flere græsfrøsproducenter eftersåningsfrø. De er særlige ved at have en coating der hjælper med optagelse af det vand der kommer og giver en nemmere spiring end andre almindelige græsfrø.  

:: Tip 18-20 Sådan bekæmper du ukrudt i græsplænen ::

Følger du ovenstående råd om klipning, gødning og plæneluftning så er du rigtig langt i din kamp mod ukrudtet. Ukrudtet har det ikke godt i en sund græsplæne da græsset vil dominere og langsomt kvæle ukrudt.

Noget ukrudt er dog sværere at komme til livs end andet. Her er mælkebøtter, bellis, tidsler, kvikgræs og plæneærenspris de store skurke. Nogle kan godt lide at der lidt forskelligt i græsplænen, hvilket giver et varieret og mere vildt udtryk. Andre vil gerne bare have deres græsplæne til at være grøn, tæt og blød.

19) Kemisk bekæmpelse af ukrudt

Denne er den mest enkle metode til bekæmpelse af ukrudt, men bør ikke benyttes medmindre man har et stort ukrudtsproblem. Der findes en del forskellige ukrudtsmidler der tager forskellige planter. 

Græsset er en enkeltbladet plante og derfor kan du komme planter af ukrudt til livs ved at give græsplænen selektiv ukrudtsbekæmpelse som for eksempel Trim Toxan Plænerens. Dette middel tager kun de bredbladede planter og lader derfor græsset være i fred. Virkningen er rimelig, men det kan være nødvendigt at behandle mere end en gang. Det skal gives mens ukrudtet er i vækst. Vær opmærksom på at der perioder hvor det er forbudt at bekæmpe ukrudt med kemiske stoffer.

Har du et stort ukrudtsproblem kan det være nødvendigt at slå det hele ned inklusiv græsplænen med fx Roundup. Når det hele er visnet skal du så græsplænen på ny. Det er et stort arbejde, men kan være den eneste løsning til at komme ukrudtet kvit.

20) Ukrudtsbekæmpelse ved håndkraft

Den miljøvenlige og hårde kamp imod ukrudt er ved at tage det op ved håndkraft. Her er bedste værtøj et mælkebøttejern. Med dette kan du stikke rødderne op ned i græsplænen og forsigtigt lirke planterne op. Nogle er nemmere end andre, som fx Bellis, mens mælkebøtten selv er meget svær at få helt væk på denne måde. Det er vigtigt at få så meget af roden med op, da de svækker planten kraftigt, og forhåbentlig enten dør eller bliver kvalt af græsset som nu har frit spil.

21) Gode gamle husmorråd mod ukrudt

Der findes en lang række gamle husmorråd i forhold til at bekæmpe ukrudt. Ikke alle er lovlige, og man bør tænke sig om inden man fx bruger eddike mod ukrudt. Eddike har bekæmpende effekt på ukrudtet da det ætser det, men det er dog ikke tilladt jf. miljøstyrelsen at bruge det, da der ikke er kontrol med hvor meget den enkelte haveejer giver. Derfor har de ikke tilladt brugen af det. 

Kogende vand kan bruges på fx mælkebøtter og har også en gavnlig effekt. 100% virksom er det ikke, men det kan være en genvej til at bekæmpe dem uden at bruge gift eller for meget energi.

:: Tip 21-22 Vanding af græsplænen ::

Græs er en utrolig livskraftig plante og kan klare selv lange perioder uden vand. I de tørre sommerperioder kan den blive gul og se nærmest død ud, men så snart regnen vender tilbage vender den grønne farve også tilbage.

Det er ikke nødvendigt at vande sin græsplæne undtagen i 2 tilfælde.

  1. Rullegræs kan have behov for vand
  2. Dit ønske om en grøn græsplæne er højere end det forholdsvise store resourcespild der at vande plænen

21) Vanding af rullegræs

Hvis du har en nyanlagt græsplæne med rullegræs så bliver du nød til at vande. Rødderne har brug for at få ordentlig fat, og det gør de ikke med medmindre du vander. I de første 3 uger skal du vande dagligt, og så meget at hele den udlagte rullegræs er blevet gennemvædet. Du skal ikke vande for meget så planterne drukner.

Vand derfor efter behov ca. en gang dagligt i ca. 10-15 minutter per område, og gør det gerne om aftenen så der ikke sker en for stor fordampning.

Har du været så uheldig at have anlagt plænen og samtidig ramt en kraftig tørkeperiode, så bliver du nød at vande i dagtimerne, hvis muligt. Igen skal der flyttes rundt på vanderen så planterne ikke drukner, men der skal noget mere vand til.

22) Vanding af en tør græsplæne

Som nævnt ovenfor bør du nok lade naturen klare arbejdet med at vande græsplænen. Er du dog ikke interesseret i dette og vil gerne have græsplænen grøn også i tørre perioder, så kan du vande således

  • Vand aften eller morgentimer – det giver den bedste udnyttelse af vandet
  • Brug en vandspreder som fordeler vandet nænsomt til græsset
  • Når der vandes skal der vandes med ca. 20 mm vand til hele plænen for at rødderne får mulighed for at sætte rødder længere nede i jorden
  • Vand evt lige efter en lille regnbyge, da græsset er mere modtagelig for vanding

Et sidste tip er at hvis græsset er meget tør så begræns sliddet på plænen. Hold lidt igen med boldspillet mv. så risikerer du ikke at lave store slidhuller på en følsom plæne.